Vinterjakker - Dame

Modströms StellaMD jacket - Black. Køb dunjakker||vinterjakker her.

−63%

StellaMD jacket - Black

XS S M L XL
600 DKK
1.600 DKK
Modströms StellaMD long jacket - Espresso. Køb dunjakker||frakker||vinterjakker her.

−56%

StellaMD long jacket - Espresso

XS S M L XL
800 DKK
1.800 DKK
Neo Noirs Fox C Puffer Jacket - Black. Køb dunjakker||vinterjakker her.

−29%

Fox C Puffer Jacket - Black

32 34 36 38 40 42
850 DKK
1.200 DKK
W 96 RETRO NUPTSE JKT - Coalbrwn/Tnfblk

−26%

W 96 RETRO NUPTSE JKT - Coalbrwn/Tnfblk

XS S M L
1.999 DKK
2.700 DKK
Modströms EsmundMD jacket - Dark Grey Melange. Køb overtøj her.

Bestseller

EsmundMD jacket - Dark Grey Melange

XS S M L XL
1.800 DKK
W Nimbus Pullover - Black

W Nimbus Pullover - Black

L M S XS
1.550 DKK
Modströms EsmundMD jacket - Navy Sky. Køb overtøj her.

EsmundMD jacket - Navy Sky

XS S M L XL
1.800 DKK
Modströms StellaMD jacket - Atmosphere. Køb dunjakker||vinterjakker her.

−63%

StellaMD jacket - Atmosphere

XS S M L XL
600 DKK
1.600 DKK

40 af 63 produkter

Indlæse flere produkter

Vinterjakker til damer

Når vinteren trænger sig på, er der brug for at finde nye favoritter til klædeskabet. Det gælder især for overtøjet, hvor en god vinterjakke er uundværlig, fordi den holder dig varm selv på de koldeste dage. I dag byder modebilledet på et væld af muligheder for at finde vinterjakker til kvinder, der passer til din stil, og vi har gjort det hele lidt nemmere her på siden.

Den perfekte vinterjakke rummer flere kvaliteter, og alt efter formålet skal den både være en tidløs klassiker, som du kan bruge sæson efter sæson, og fungere som en funktionel vinterjakke uden at gå på kompromis med designet. Det har vi forsøgt at samle til dig her på siden, hvor du får vores foretrukne vinterjakker til årets sæson.

Vores sortiment byder på alt fra den klassiske korte dunjakke til lange jakker og masser af farver. Du finder forskellige materialer og design, der alle sammen på fineste vis tapper ind i de skandinaviske trends og den enkelhed, som vi er vilde med. 

Vinterjakker til kvinder: Find den rette for dig

Når du skal på jagt efter vinterjakker til damer, kan det være en lang kamp at finde den helt rigtige. Det kommer helt an på, hvilket udtryk din nye vinterjakke skal have, og om du er til de lange, korte, store eller figursyede af slagsen.

Vil du vælge den helt rigtige vinterjakke til kvinder, som passer perfekt til din stil, skal du tage udgangspunkt i dine behov, og hvornår du vil bruge din jakke. Skal den egne sig godt til pæne støvler, en kjole eller måske et par habitbukser, er den lange frakke eller vinterjakke det gode valg. Den giver dig mulighed for at være sofistikeret og elegant, samtidig med at du kan holde varmen.

Er du mere til en cool streetstyle eller en jakke, der går hånd i hånd med et par damejeans og en strik til kvinder? Så er den klassiske dunjakke oplagt for dig. De korte versioner sikrer et flot snit og lader din stil komme til udtryk, og så finder du dem i mange forskellige farver og materialer, der gør hver style til et ægte statement.

Vinterjakker til kvinder – den originale dunjakke

Det er ikke mange år siden, at vi for alvor så dunjakken tilbage i modebilledet. Der er ingen tvivl om, at den er kommet for at blive, og måske den allerede er blevet en del af din garderobe derhjemme. Det er der også god grund til, for her får du en særdeles praktisk og cool vinterjakke til damer, der samtidig holder dig varm og kan holde til selv det vådeste vejr.

Vores sortiment byder på de lækreste dunjakker fra nogle af de mest populære brands. Du kan blandt andet vælge en klassiker fra Rains, som kommer i et vandtæt materiale og disede farver, og som passer til mange forskellige farver og looks. Du kan også skeje lidt mere ud med farver og materialer med Duno, der har lavet vinterklassikere med et twist. Eller du kan springe på en af de mange andre modeller, hvor du kan være helt sikker på, at den holder dig varm hele vinteren.

De lange vinterjakker til damer er førstevalget hos mange

Siden de lange vinterjakker kom tilbage i modebilledet, er mange kvinder hoppet med på trenden. For her får du ikke kun en lækker jakke med dun eller vatteret polstring. Du får også en jakke, der pakker næsten hele kroppen ind, så du virkelig kan føle dig dejlig varm og godt tilpas. Samtidig er lange vinterjakker til damer utrolig elegante og tidløse, fordi du kombinerer det rå look fra de klassiske korte dunjakker og de klassiske træk fra de lange frakker og trenchcoats.

Den lange vinterjakke finder du også i vores sortiment, hvor der er tænkt over alle de skønne detaljer, og hvor kvaliteten er i topklasse. Brug din lange jakke sammen med et par sorte bukser og et par store damestøvler for et fantastisk hverdagslook, eller spring i et par høje støvler, strømpebukser og en kjole, der giver dit outfit lidt ekstra.

Den perfekte jakke til vinteren

Selvom de klassiske dunjakker og vatterede vinterjakker er uundværlige til de kolde måneder, gælder det samme for en frakke. Her får du masser af feminine snit, smukke detaljer og en frakke, som du både kan bruge som overgangsjakke og som vinterjakke.

Her på siden finder du den lange sorte frakke som er en evig klassiker, der aldrig går af mode. Den giver dig et væld af muligheder for styling, og du kan altid regne med, at din frakke passer til dagens outfit. Vi har også andre frakker, der blandt andet byder på spændende materialer, figursyet talje og dobbeltradet lukning. 

Din vinterfrakke bliver din bedste ven, når vi rammer de mere milde dage, og når du gerne vil have en frakke, der egner sig perfekt til finere anledninger eller blot til dit humør. Tag en stor strik på, og lad din frakke stå åben, når du vil have et feminint og samtidig cozy look, eller tag din frakke på sammen med det pæne arbejdstøj, så du kan få en strømlinet stil med masser af smag.

Shop løs i vores sortiment af vinterjakker til kvinder

At finde sin favorit blandt de mange vinterjakker til damer kan godt være en sværere opgave end som så. Vi har forsøgt at gøre det meget nemmere for dig ved at samle alle vores favoritter her på siden, så du kan lade dig inspirere og måske finde den vinterjakke, som du drømmer om.

Vores sortiment byder på alle de kendte brands. Du finder jakker fra både Parajumpers, The North Face, Modström og mange andre, hvor vinterjakkerne ligger i forskellige prisklasser, så der er noget for alle og enhver. 

Gå på opdagelse her på siden og find frem til en eller flere vinterjakker til kvinder, der kan blive din favorit. Når du bestiller hos os, får du fri fragt ved alle køb over 600 kr., og vi tilbyder samtidig 30 dages fuld returret. På den måde har du rig mulighed for at prøve jakkerne derhjemme.

Hvilket brand skal jeg vælge?

Ved køb af en ny vinterjakke hos BUTLER LOFTET får du en kvalitetsvinterjakke, som du kan have glæde af i mange sæsoner. I vores sortiment finder du bl.a. mærket, Parajumpers, hvor du får overtøj, som er en kombination af godt håndarbejde, tidløst design og funktionalitet. Stilen er er sporty og stilren, og kollektionerne indeholder både korte og lange dunjakker samt parkaer.

Alle modellerne er som udgangspunkt smuds-, vind- og vandafvisende, hvilket gør dem velegnet til den danske vejrsituation. Udover Parajumpers indeholder vores sortiment også mærker som Baum und Pferdgarten, Rains og Harris Wharf London.

Modström er et andet godt bud på din kommende vinterjakke. Brandet er kendetegnet af de feminine og enkle designs, som giver sig til udtryk i hver eneste style. Vinterjakker fra Modström er både elegante uldjakker og korte og lange dunjakker i sæsonens farver. Derfor er det også vinterjakker, der tiltager de fleste kvinder i dag, da der er noget til forskellige udtryk og stil. Den klassiske elegante og den mere sporty og casual vibe.

Hvordan skal du vedligeholde din vinterjakke?

Alt efter hvilken type vinterjakke du vælger, skal du tænke over, hvordan den skal vedligeholdes, så den holder sin gode stand i så lang tid som muligt. Vores sortiment indeholder både uld- og dunjakker, som kræver forskellig vedligeholdelse.

Vedligeholdelse af vinterjakker (uld)

Uld bliver nogle gange opfattet som et sart materiale, men uld er faktisk langt stærkere end mange andre materialer, da det både er afvisende overfor vand og snavs. Uld er et naturmateriale, og er sårbar overfor høj varme, da det kan skade uldens gode kvalitet, struktur og facon. Af den grund er det ikke en god ide at stryge eller dampe sin uldjakke. Hvis din uldjakke får mindre folder, anbefaler vi, at du i stedet hænger den ud på badeværelset mens du er i bad. Dampen fra badet vil sørge for, at ulden udligner sin oprindelige form.


Selvom uld er vandafvisende, er det ikke ensbetydende med, at du kan vaske din uldjakke i vaskemaskinen. Hvis uld bliver gennemblødt, vil det højst sandsynligt reducere uldens gode kvalitet. Er du alligevel uheldig, at din uldjakke bliver gennemblødt, bør du lægge den fladt på et bord til tørring og sørge for, at der ikke er nogle folder, da disse kan være vanskelige at komme af med igen. Vi anbefaler, at du renser din uldjakke kemisk i stedet for at vaske den i vaskemaskinen. Alternativt kan du hænge den ud i frostvejr på en bred træbøjle eller bruge en blød børste til at afrense den med.


Når man skal opbevare en uldjakke, er det vigtigt at være sikker på, at den ikke bliver eksponeret for lys, varme eller insekter. For meget lys kan forsage, at din uldjakke begynder at falme i farven. For at undgå insekter anbefales det, at du anskaffer nogle mølkugler, som du kan hænge sammen med din uldjakke til opbevaring. Dertil kan en bred træbøjle hjælpe med at forhindre, at din uldjakke kommer ud af facon.

Vedligeholdelse af vinterjakker (dun)

Dun er et vidunderligt materiale set i forhold til varme- og vægtforhold, og der er bedre åndbarhed end med en syntetisk isolering. Når det er sagt, er dun ligeledes et sart materiale. Når dun udsættes for fugt, eller sveder man i det, da vil dunene absorbere fugten og snavset, hvoraf det kan risikere at klumpe sammen og samtidigt reducere isoleringsevnen. Årsagen til det er ganske enkel, da det kan ske ved, at dunene bliver våde, eller bare ved længere varende brug af din dunjakke, hvor skidt og fedt fra gammel sved med tiden har arbejdet sig ind i dunene. Du kan heldigvis forhindre det ved at vaske din dunjakke, og gør du det korrekt og jævnligt, kan du vedligeholde din dunjakkes gode kvalitet i mange år frem.


Ligesom med uld er dun et naturprodukt, som kræver særlig håndtering og omtanke ved vask. Er du uheldig, at dunene i din vinterjakke bliver våde/fugtige i forbindelse med brug ved f.eks. regn, sne eller sved, er det vigtigt, at du får tørret dem igen hurtigt og grundigt. Heldigvis er dunene i langt de fleste af vores vinterjakker beskyttet af et vandafvisende ydermateriale, som kan holde dunene tørre i et stykke tid i tilfælde af regn- og snevejr. Generelt set bør dunprodukter blive vasket med et mildt vaskemiddel specifikt beregnet til dun, hvilket skal sikre, at dunene ikke bliver for unødvendigt affedtet af vaskemidlet. Af den grund anbefaler vi, at du ikke vasker din dunjakke med normalt vaskemiddel, da det indeholder skadelige enzymer og tilsætningsstoffer, som ikke er godt for dunenes isoleringsevne. Dertil er det vigtigt, at du undgår at bruge blege- eller skyllemiddel som også vil være skadeligt for dunene i din vinterjakke. Vi anbefaler, at du vasker din dunjakke jævnligt, da det vil vedligeholde dunenes isoleringsevne og forlænget dets levetid. Bruget din vinterjakke dagligt, bør du vaske den efter en til to måneder.


Der er et par forskellige metoder, hvorpå du kan vaske din dunjakke. Den bedste løsning er håndvask, fordi det den mest skånsomme metode at vaske på, og det beskytter din vinterjakkes ydermateriale og fjerne eventuelle svære pletter. Desværre er det samtidigt den mest besværlige og tidskrævende metode, men du sikrer, at din vinterjakke får en god behandling. Når du skal til at vaske, skal du bruge lunkent vand (max 30 grader), hvorefter du forsigtigt skal massere dun-vaskemidlet ind i ydermaterialet uden at vride. Snavset vil trække ud af dunene, som vaskemidlet trænger ind. Du skal gentage processen indtil, at dunene ikke længere afgiver snavs. Herefter skylder du vinterjakken i rent lunkent vand (max 30 grader) indtil alt vaskemidlet er ude. Det er vigtigt, at du forsikrer dig om, at alt vaskemidlet er ude, så det ikke afgiver skjolder.


Vælger du at vaske din dunjakke i en vaskemaskine, anbefaler vi, at du følger vaskeanvisningen, som er at finde på indersiden af din jakke. Brug med fordel et skåneprogram og skyld din dunjakke en ekstra gang igennem efter endt vask for at sikre, at alt vaskemidlet er skyllet ud – husk centrifugering. Når du skal tørre din dunjakke, er det nemmest og hurtigst at bruge en tørretumbler. Det er bedst at gøre lige efter endt vask, da vand i dunene, kan skabe genstridige klumper, hvis det får lov at blive. Vi anbefaler, at du smider et par tennisbolde sammen med vinterjakken i tørretumbleren for at forhindre at dunene klumper sammen. Hvis du bruger imprægnering, anbefaler vi at gøre det umiddelbart efter vask, og inden jakken kommes i tørretumbleren.