Butler Loftet logo
DU ER IKKE LOGGET IND   |   LOG IND   |   OPRET PROFIL
FORSIDEN|PRODUKTER|BUTIKKER|NYHEDER|JOBS
 

Altid først med det sidste

Butler-Loftet er for dig, der konstant søger fornyelse og hurtige trends. Vi er det sted, du kan hente inspiration og få et preview på den kommende sæsons tendenser. Omdrejningspunktet er en helhedsorienteret tilgang til mode, og du vil derfor altid kunne blive klædt på fra top til tå og supplere gaderoben med både nationale og internationale mærker.

Udvalget spænder bredt – fra det originale til det opdaterede jeans look og en række modestærke brands, der repræsenterer hele spektret fra det rå til det mere klassiske udtryk. Du kan nemt kombinere både mærker og stilarter på kryds og tværs og skabe din helt egen stil.

Vi targetter den modebevidste pige og fyren, der hellere end gerne agerer trendsætter. Tøjet er i lækre og eksklusive kvaliteter, der med fordel kan krydres med seneste profilmærke og accessorie.

Proaktiv indsats

Filosofien er ikke alene at kunne præsentere dig for de nyeste trends, men også at reagere proaktivt på efterspørgslen. Vi tænker ud over de gængse rammer og finder gerne unikke designs blandt nyopkomne mærker, du ikke finder andre steder. Derudover tager vores inhouse designere ofte på inspirationsrejser i Europas mest velrenommerede modekapitaler som Milano, Firenze, Paris og London for at få inputs til at kreere og være på forkant med modeverdenens upcoming styles. Vi vil med andre ord gå langt for at være innovative og nyskabende og ikke kun lade os diktere af allerede etablerede kollektioner.

Du er i centrum

Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen. Det er dig, vi vil kræse om og forkæle med rummelige omgivelser, hvor der ud over at shoppe også er plads til at slappe af. Flere af vores butikker har loungeområder, hvor du kan sidde og bladre i de sidste nye modemagasiner, mens du får serveret en café latte. Det giver bedre mulighed for at sundere terrænet og finde frem til din smag, så du undgår hektiske impulskøb. Du er altid velkommen i vores butikker – også hvis du bare vil kigge. Vi får hele tiden nye varer på hylderne, og ginerne er altid spændt op, for vi elsker at showcase de nye trends bedst muligt.

Stemningsfyldt atmosfære

Selvom hver enkelt Butler-Loftet butik er unik, er det kendetegnende, at der er en varm og stemningsfyldt atmosfære. Det kan være svært at pege på, hvad der lige præcis gør det, men kombinationen af de nyeste trends på podier, hylder og bøjler samt mørkt gulv og rå vægge gør, at der bliver anderledes højt til loftet. Der er plads til alle – til de rå, moderne, klassiske og de trendy typer med lidt kant. Samtidig vil du altid finde et smilende og udadvendt personale, du kan henvende dig til.

Teamet bag

Butler-Loftet er ikke bare mode, men en livsstil. Vi brænder virkelig for det, vi laver og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Derfor kan du også altid forvente det bedste af os – for kun det bedste er godt nok! Vi er hurtigt blevet et veletableret brand med et anerkendt koncept og er i dag repræsenteret i alle større danske byer med vores multibrand stores.

Vi er på ingen måder en traditionel detailkæde, og vores ambitiøse tilgang adskiller sig fra den typiske måde at drive forretning på. Det kræver energi at være foran i en branche, der aldrig står stille, men forvandler sig fra dag til dag. Derfor er dynamik, kreativitet og fleksibilitet et must, så vi til enhver tid kan reagere innovativt og udvikle Butler-Loftets potentiale. Vi vil forny os – og det gør vi!

Ansøg uopfordret

Vi er altid på udkig efter nye medarbejdere. Har du noget du mener vi kan bruge i vores virksomhed så send os en uopfordret ansøgning. Udfyld skemaet her.


Guldelev!

 
BRANDS  |  PRESSE  |  OM VIRKSOMHEDEN  |  KONTAKT  |  BETINGELSER  |  CVR NR.